I vores børnehus har vi 3 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper.
Børnehaven
Skyen - 3-5 år
Solstrålen - 3-5 år
Stjernerne - de kommende skolebørn
Vuggestuen
Søstjernerne 0-3 år
Perlerne 0-3 år
Børnenes dag i huset
6.30 - 7.30: Vuggestuens børn starter hos Perlerne og børnehavens børn starter i Skyen. Her spiser vi morgenmad og hygger på tværs af grupperne, indtil der møder mere personale ind, og så fordeler man sig ud i grupperne og starter dagen.
7.30 - 9.00: Der leges på stuerne, imens at resten af børnene løbende bliver afleveret. Der skal være god tid til at tage imod børnene, derfor sættes der ikke større planlagte aktiviteter i gang.
9.00 - 9.30: Her spiser vi formiddagsmad for alle i huset, nogle gange kan det være lidt før.
9.30 - 11.00: Her igangsættes der forskellige aktiviteter, både spontane og planlagte aktiviteter.
11.00 - 12.00: Spiser vi frokost, som vores ernæringsassistent Charlotte har lavet til os.
12.00 - 14.00: I vuggestuen er det nu puttetid for de fleste børn. De børn der er oppe hygger med aktiviteter og leg ude og inde. I børnehaven er der igen aktiviteter og leg både ude og inde.
14.00 - 14.30: Eftermiddagsmad både i vuggestue og børnehave.
14.30 - 16.00: I alle grupper er der nu leg i børnenes stamgrupper.
16.00 -17.00: Børnene samles på tværs af af huset i enten vuggestuen eller børnehaven, hvor dagen afsluttes.